Sociale medier. Læssevis af information. Og likes i det uendelige. Er du den lykkelige ejer af en konto på en eller flere af de mange forskellige sociale medier? Og formår du at holde dine sociale medier i live med inspirerende indhold, der glæder dine modtagere?
Eller er du sunket ned i det dybe hul af perfektion, hvor intet indhold kommer op af? Fordi de sociale medier er skræmmende med deres livlige debat og umiddelbare respons på det, du poster. “Done is better than perfect”, har Sheryl Sandberg, Chief Operating Officer hos Facebook, udtalt. Og det gælder i høj grad på de sociale medier.
#1 Se sociale medier som et venskab
Når du small-talker med en person til et arrangement, opstår der ingen vedvarende relation. Sandsynligheden for, at I mødes igen, er måske ikke så stor. Anderledes kan det forholde sig på de sociale medier. Se derfor dine sociale medier som et nyt venskab, der skal plejes og vedligeholdes.
For at opbygge et nyt venskab med en person, kan du roligt regne med, at personen forventer, at du er oprigtig, pålidelig og ikke mindst interessant at være sammen med. Du skal værdsætte jeres nye, blomstrende venskab. Og være en, der kan bidrage med noget positivt til personens liv. Noget, som han eller hun får en form for værdi ud af.
Det lyder måske en anelse upersonligt, når vi omtaler de sociale medier meget generelt. Men glem aldrig, at dine følgere faktisk er ægte mennesker med samme følelser, behov og forventninger, som du selv har.
Sådan bør du tænke, når du skal udarbejde din virksomheds strategi på de sociale (menneskelige) medier. Vær ikke bange for at fejle og vise personlighederne bag dit brand. Det gør jer blot virkelige og meget lettere at relatere til. På den måde undgår I “social posting angst” (angst for at skrive opslag), som mange firmaer lider under.
Vær ikke en af de mange, der fryser fuldstændigt ved tanken om, hvad du skal poste, og om du nu gør det “forkert”. Risikoen er, at du ender i samme bunke som alle dem, der helt har opgivet at benytte sig af de sociale medier, fordi de tænker, at alt deres indhold skal være perfekt. Bare spring ud i det og kom i gang med at udnytte de muligheder, de sociale medier giver din virksomhed.
#2 Relation er vigtigere end perfektion
Når du mødes med en god ven eller et familiemedlem, planlægger du flere dage i forvejen, præcis hvad du vil sige, og hvordan du vil sige det. Du tænker garanteret også over, hvordan du håber, det bliver modtaget. Nej? Det tænker jeg heller ikke, du gør. Kommunikation med gode relationer skal nemlig flyde naturligt.
Dermed ikke sagt, at du ikke skal lægge en strategi for dine sociale medier og tænke over, hvorfor din virksomhed skal være på de sociale medier. Hvordan vil du præsentere dig og din virksomhed, hvad skal din tone of voice være, og hvilken værdi vil du give din målgruppe?
Det er godt, at alle i virksomheden har en klar føling med disse områder, så indholdet på tværs af alle kanaler hænger godt sammen. Der skal være en rød tråd i alt det, I hver især deler, så din virksomhed fremstår afklaret med, hvem virksomheden er som brand.
Men lad det ikke tage overhånd. Content, der er gennemarbejdet ned til mindste detalje, er blevet vendt og drejet og analyseret på alle tænkelige måder, før det endelig bliver delt, vil blot føles tungt og upersonligt. Og virke som et rent strategisk og en anelse udspekuleret træk.
Vi ønsker indhold fra rigtige mennesker, der værdsætter og prioriterer målgruppen og deres behov før alt andet. For mennesker er ikke perfekte. Prøv i stedet at få indholdet ned på jorden og kommunikér på et niveau, der får målgruppen til at slappe af og føle sig mødt. På den måde opstår tilliden, og den kan du komme langt med.
#3 Plej dine sociale medier som dine forhold
Forhåbentligt har din virksomhed en form for indholdskalender eller delingsskema for jeres sociale platforme. Det er nemlig nøglen til at holde dit “delingsflow” konsekvent og vedholdende. Altså at holde dig aktiv.
På de sociale medier er det nemlig yderst vigtigt at holde sig “top of mind” i følgernes bevidsthed, da alt går ekstremt hurtigt. Og er du ikke synlig og i stand til at engagere dine følgere, går de hurtigt videre til din konkurrent.
Prøv at sammenligne dine følgere med dine venner og bekendte i dit virkelige liv. Hvis du ikke ringer til din gode ven i 2 måneder, vil din ven så blive sur eller skuffet? Og hvis et familiemedlem har brug for hjælp, og du ikke dukker op, bliver du så upopulær? Der er der nok temmelig stor sandsynlighed for.
På samme måde vil din kæreste ikke føle sig særlig værdsat, hvis du ikke er tilstedeværende, når hun har brug for at snakke. Hvis du ikke interesserer dig for din kæreste, hvor længe mon så jeres forhold holder?
Medmindre din kæreste er meget tålmodighed, vil du muligvis ende med at blive forladt og erstattet af en mere engageret person. Lad din virksomhed være denne engagerende person.
Bliv klogere og opnå vækst
#4 Vær vedholdende og aktiv på dine platforme
Du ønsker nok, at dine venner skal være til at stole på og regne med. Lad det samme være gældende for din virksomhed. Bevis, at din virksomhed er der for din målgruppe. Når de føler sig hørt og værdsat, vil de gå langt for at sprede det gode budskab om din virksomhed.
Når din målgruppe anbefaler din virksomhed til deres omgangskreds, får du gratis promotion og et fantastisk image boost. Mennesker stoler på mennesker og især på anbefalinger fra personer, de kender.
Du tænker måske, det kan være svært og krævende løbende at finde på værdifuldt indhold til dine sociale medier. Det kræver selvfølgelig noget tid, arbejde, struktur og planlægning at få det til at fungere. Det er altså en investering og en prioritering, du må tage seriøst, hvis du vil opnå effektive resultater for din virksomhed.
Men det behøver ikke altid være så dybt, svært eller omfattende, som du måske frygter. Sommetider er et inspirerende citat nok. Eller et billede, der bringer et smil frem på læben hos dine følgere. Begge dele kan skabe en positiv relation til din virksomhed og være med til at gøre en forskel hos dine følgere og måske gøre deres dag en smule bedre.
Det, du gør for andre mennesker, kan og bør ikke altid måles i tal og statistikker. For det kan mærkes i dit indhold og virker derfor ikke oprigtigt.
På de sociale medier er det den menneskelige relation, der har størst indflydelse på din virksomheds succes. Så fokuser på din målgruppe og på, hvordan du kan hjælpe dem.
Vær ikke bange for at “blotte” dig og din virksomhed en smule. Det viser blot, at du ikke er udspekuleret og ikke har noget at skjule. Det gør din virksomhed mere menneskelig og lettere at relatere til. Og det kan virkelig betale sig.
#5 Hvil i dig selv
Slip bekymringen om at være 100 % original på dine sociale medier. Det er faktisk helt umuligt at være original, da alt allerede er blevet gjort før. Men udnyt, at det endnu ikke er blev gjort af dig og din virksomhed. Med dit perspektiv, dine videoer, dine billeder og din stemme. Det, der får dig til at skille dig ud fra mængden og gør, at dit indhold virker originalt og splinternyt.
Husker du fra din skoletid, når din lærer forsøgte at forklare dig noget, som du bare ikke forstod? Pludselig fik du det forklaret på en anden måde, der fik det til at virke så nemt og simpelt, at du forstod det. Fordi den anden forklaring ræsonnerede bedre hos dig.
Sådan er det også med indhold, der er blevet delt utallige gange før. Det er muligvis blevet delt før. Men det er ikke blevet delt af dig og på din måde. Der vil altid sidde mennesker derude, der har brug for at høre budskabet på lige netop din måde.
Det er her, dine relationer begynder at blive bygget op. Dæk ikke over, hvem du er. Spil ikke en rolle, du tror, dine modtagere ønsker. Og prøv ikke at styre samtaler og aktiviteter et bestemt sted hen. Øv dig i stedet i at finde en balance mellem din logik og din mavefornemmelse, når du poster på dine sociale platforme.
Hvil i dig selv og slap af. Den fornemmelse vil smitte af på dine følgere, og du vil automatisk tiltrække flere nye følgere. Vær aktivt deltagende på de sociale medier, så vil du lære hen ad vejen, og din udvikling vil ske helt naturligt. Lad ikke frygten for det perfekte forhindre dig i at komme i gang.
Få vores sociale medier e-guide nu! >
Lad de sociale medier arbejde for dig
Forhåbentlig er de sociale medier ikke længere så skræmmende. Vi håber, du har mod på at kaste dig over de mange fantastiske muligheder for din virksomhed på de sociale medier.
Kunne du godt bruge en hjælpende hånd eller gode råd om, hvordan du bedst muligt griber de sociale medier an, er du altid velkommen til at kontakte os.
intoto digital arbejder for at gøre de sociale medier til dine venner, så de kan arbejder med dig. Med større vækst og flere kunder som resultat. Ring blot til os på telefon 7026 7604 eller kontakt os her.