Et vigtigt element i søgemaskineoptimering i 2023 bliver Content SEO, som er alle de elementer, der er relateret til at skrive og strukturere dit indhold på dit website. Når du skal arbejde med Content SEO, vil du støde på 3 hovedområder, som er særdeles vigtige for at få dit website til at ligge lunt i Googles søgeresultater. Nemlig: søgeordsanalyse, sidestruktur og copywriting.
Det betaler sig at arbejde med Content SEO. Søgemaskinerne skimmer nemlig tekst ligesom vi mennesker. Det sætter krav til, hvordan du skriver din tekst. Men strukturen på dine sider har også indflydelse på, hvordan dit site bliver rangeret. Så arbejd med din struktur, så den styrker din SEO.
Selvfølgelig skal dit indhold pakkes pænt ind i et flot design og god brugervenlighed. Ingen tvivl om det. Alt det tekniske omkring dit website skal være i orden, og der er flere elementer i SEO end indhold. Det nytter bare ikke meget, hvis du ikke har noget godt indhold på dit site. Hvordan skal Google så finde dig og rangere dig mod dine konkurrenter, der har taget sig tid til at lægge godt indhold på deres site?
Inden du kaster dig over din Content SEO, bør du få styr på din målgruppe. Og så er det tid til at udforske det første hovedområde i Content SEO: Søgeordsanalyse.
Hvorfor er søgeordsanalyse vigtig for Content SEO – og hvilke ord skal du bruge?
En grundig søgeordsanalyse gør det klart for dig, hvilke ord eller begreber din målgruppe bruger. Hvis din målgruppe søger efter en “vandhane”, dur det for eksempel ikke, at du konsekvent bruger ordet “armatur” i dit indhold.
Start derfor med at finde ud af, hvor du vil hen med din forretning, og hvordan du hjælper dine kunder. Skriv derefter en liste med alle de søgeord, du gerne vil findes på – og tilføj gerne alle dem, du ved, din målgruppe vil søge efter. Til slut kan du så udarbejde sider til alle de søgeord, der er relevante.
Det vil give dig et godt overblik over, hvilke ord og begreber din målgruppe bruger. Alt dit arbejde med at søgemaskineoptimere dit indhold vil være spildt, hvis du ikke taler din målgruppes sprog.
Søgeord eller søgefraser – og hvor mange?
Søgeord er ikke nødvendigvis kun ét ord. Et søgeord kan godt bestå af flere ord. Og faktisk er det nemmere at få en god placering, hvis du bruger en mere præcis og often længere søgefrase. Disse længere og specifikke søgeord bliver ofte refereret til som “long tail søgeord”, og de bruges typisk til at søge specifikt på f.eks. materiale, udseende eller andre specifikationer.
Da der er forskel på virksomheder, målgrupper og produkter, er det svært at give et præcist svar på, hvor mange søgeord du skal bruge. Start med de vigtigste og udbyg din liste, efterhånden som du bliver klar til at skrive indholdet.
Tænk på, at hvert søgeord skal være emnet for en enkelt side. Det betyder, at du ikke skal vælte en masse søgeord ned i teksten på samme side. Det bliver alt for overvældende for din læser – og du vil ikke få en særlig god placering. Din side kan dog godt ranke godt på forskellige søgeord, som typisk vil være relateret til hinanden.
Sæt søgeordene i system
Du behøver ikke have alt dit indhold klar på samme tid. Arbejder du i et CMS som for eksempel WordPress kan du nemt tilføje sider løbende, når nye, relevante søgeord opstår. Har du en blog på siden, hjælper dine blogindlæg typisk med at skaffe long tail til dit hovedsøgeord.
Nogle søgeord er brugt meget, og der er derfor stor konkurrence på dem. Disse ord kaldes “head” og er typisk enkeltord og generiske. Selv om der er mange søgninger på “head”-ord, kender vi ikke intentionen bag søgningen. Andre er “long tail” (længere og specifikke søgeord eller søgefraser).
Din opgave er at definere de få søgeord, der er de vigtigste for din forretning, og som passer bedst til din virksomhed. Sørg for kun at have få generelle søgeord. De resterende søgeord er nødt til at være mere mod “tail”, det vil sige ikke i så stor konkurrence, men mere specifikke.
En god tommelfingerregel er, at dine mere almindelige søgeord bør indgå i det indhold, du har på din forside og din overordnede menu. Indhold med fokus på long tail søgeord bør derimod placeres længere nede i din sidestruktur.
Søgeord ændrer sig
Ligesom du og din virksomhed flytter sig med tiden, vil dine søgeord også skulle revideres indimellem. Måske ændrer din målgruppe sig. Måske begynder du at sælge andre produkter. Måske tilføjer du blot nye ydelser til dine eksisterende. Måske begynder du at kigge mod andre markeder eller andre lande og kulturer.
Alle disse faktorer har indflydelse på dine søgeord, men hvis du er på forkant, kan du tilpasse dit indhold, inden du risikerer at gå glip af vigtig trafik fra de nye produkter eller markeder og god placering.
Der er forskellige tilgange til at arbejde med din søgeordsanalyse, og det er i virkeligheden op til dig, hvilken du finder bedst. Du kan vælge at fokusere på dine long tail søgeord først og så arbejde med dine generelle søgeord efterfølgende. Eller du kan gøre det omvendt. Hvad giver bedst mening for din virksomhed?
Struktur på dit website
Når du har dine søgeord og søgefraser defineret, er det tid til at kigge på, hvordan dit website er bygget op. Ikke teknisk, men strukturelt. Det er nemlig vigtigt for din Content SEO, at du sørger for en ordentlig struktur, så Google forstår dit website bedst muligt og hurtigt kan finde dit vigtigste indhold. Det gør det lettere for Google at rangere dit site mellem alle dine konkurrenter.
Har du en god struktur på dit site, vil din chance for at ligge godt i søgeresultaterne være højere. Det betyder, at du må være kritisk med dit indhold i forhold til, hvor du vil placere det i din struktur. Jo højere oppe, jo vigtigere, vil Google tænke.
Men det betyder ikke, at du pludselig skal smide alle dine velskrevne og stadig relevante sider ud af dit site. Du skal til gengæld arbejde med din interne linkstruktur, så alle dine sider arbejder sammen om en god placering i Google.
Brug søgeordsanalysen til strukturen
Har du allerede et website, der er fyldt op med sider, så fortvivl ikke. Ofte kræver det ikke de vilde armbevægelser at forbedre din struktur. Det kommer vi tilbage til.
Hvordan ser den ideelle struktur for et website så ud? Tænk på dit site som en pyramide, hvor din forside ligger i toppen. Herfra linker du videre til kategorisider (din overordnede menustruktur). Hvert menupunkt kan linke til flere sider. Men pas på med at lave for mange undermenuer. Prøv at arbejde med en så flad struktur som muligt og husk at bruge interne links. Det kan selvfølgelig være en udfordring, hvis du har en større webshop, og her vil det altid være et kompromis i forhold til, hvor mange produkter, kategorier og ydelser, du tilbyder.
Når du bygger din struktur op, kommer din søgeordsanalyse dig til gavn. Her tænkte du jo netop over de vigtigste søgeord, hvilke der er overordnede, og hvilke der er mere specifikke. De overordnede søgeord bør indgå på sider, der ligger højt i din struktur, mens specifikke søgeord bør indgå på sider, der ligger længere nede i strukturen.
Siderne i bunden af strukturen beskriver forskellige emner inden for hovedområdet, og her linker du internt til hovedsiden. Det styrker din signalering til Google om, hvilket indhold der er det vigtigste på dit site.
Bliv klogere og opnå vækst
Når du vil forbedre din struktur
Nu tænker du måske, at det ville være nemmere at starte helt forfra med at bygge din struktur op. Både ja og nej. Ja, fordi du kunne starte med et tomt lærred. Nej, fordi du allerede har en masse (godt) indhold, du kan arbejde videre med. Det tager tid at udforme, og dit eksisterende indhold har sikkert allerede en værdi i Google og muligvis eksterne links.
Så når du allerede har en struktur på dit site, behøver du ikke nødvendigvis lave den helt om. Der er blot nogle ting, du lige skal overveje og måske ændre på.
Allerførst skal du beslutte, hvad der er det vigtigste indhold, din hovedmenu. Disse kernetekster er dem, der skal bære strukturen på dit site. Det er de tekster, du er mest stolt af, og det er dem, du allerhelst vil findes på i søgeresultaterne.
Kerneteksterne er dem, du bruger mest tid på. De kræver din fulde energi, og du skal jævnligt opdatere dem. Typisk er de forklarende og samler viden fra dine forskellige blogindlæg (der hver især fokuserer på det mere specifikke).
Efter kerneteksterne skal resten af dine tekster deles ind i undermenuer eller blot være interne links. En god måde at optimere din struktur er at inddele dine artikler i kategorier, så Google forstår din struktur endnu bedre. Men gør det med måde. Sørg for at være konkret med dine kategorier, ellers bliver det let noget rod.
Gennemgå dit indhold
Når du gennemgår dit indhold, finder du måske det samme indhold flere steder. Din læser vil måske ikke opdage det, men det gør Google. Og Google vil ikke vise det samme indhold to gange, så du risikerer, at Google ikke viser den version, du ønsker at vise. Med dobbeltindhold risikerer du også, at andre websites linker til de forskellige sider, og din chance for at ligge højt i søgeresultaterne øges, når alle kun linker til den ene side. Så undgå dobbeltindhold.
Har du fundet sider med gammelt indhold, der ikke er relevant mere? Så opdater det eller 301-redirect den gamle URL til den side, der har overtaget pladsen. Den sidste løsning er specielt relevant, hvis du har værdifulde links til den gamle side. Hovedsagen er, at der ikke ligger gammelt indhold og forstyrrer din struktur.
Du finder måske også såkaldt forældreløst indhold, som er indhold, der ikke får links fra dine andre sider. Disse sider er svære at finde for Google og for dine besøgende, og Google vil derfor kategorisere dem som mindre vigtige. Derfor: Er siden vigtig for din virksomhed, så gør det klart ved at linke til netop den side fra andre relevante sider på dit website.
Copywriting fuldender din SEO
Det sidste element, der skal til for at gøre din Content SEO succesfuld, er naturligvis indholdet. Du skal skrive tekster, der får din læser til at stoppe op og læse. De skal få lyst til at blive på dit website. Og så skal de være optimeret til Google.
Ud fra din søgeordsanalyse kan du finde de ord eller begreber, du gerne vil findes på. Og så skal du finde på en god idé til et emne for din tekst. Er du helt blank, eller har du svært ved at komme i gang, kan du måske finde hjælp til at dræbe din skriveblokering her.
Dit indhold skal være originalt på den måde, at det ikke er skrevet før. Selve emnet behøver ikke være nyt, men tankerne bag eller måden, det er skrevet på, skal være originalt. Indholdet skal skille sig ud fra andre artikler, din læser har adgang til.
Hvorfor skriver du?
Apropos din læser, så skal du vide, hvem du skriver til. Inden du gik i gang med din søgeordsanalyse tænkte du over, hvem din målgruppe er, hvilket sprog de snakker, og hvilke udfordringer du kan hjælpe dem med at løse. Nu skal du til at overveje, hvad du gerne vil fortælle dine læsere.
Vær klar på, hvorfor du overhovedet skriver til dem, og hvad hovedbudskabet i din tekst skal være. Det kan hjælpe dig at lægge en plan for dit content, så du løbende ved, hvad du skal skrive i dine blogindlæg. Find inspiration til en enkel plan her.
Når du går i gang med at skrive, så skriv til mennesker. Det skal være let at læse for dine modtagere. En klar struktur i din tekst gør det nemt for dine modtagere at forstå dit budskab, og de vil have lyst til at læse til ende. Det gør det også nemmere for Google at forstå budskabet, og du vil derfor have større chance for en bedre placering i søgeresultaterne.
Tænk over længden på dine sætninger, sørg for korrekt stavning og tegnsætning. Sørg for, at alle dine sætninger bidrager til forståelsen af dit budskab. Vær kritisk, for det er dine læsere og Google.
Gennemgå til slut din tekst med søgemaskinernes briller. Har du brugt dit søgeord strategisk rigtigt? Optræder det i din overskrift og i dit første afsnit? Husk også at lave en SEO titel og metabeskrivelse til din tekst. Installer eventuelt Yoast SEO på dit WordPress website, så får du automatisk hints til, hvor du kan forbedre din tekst til at blive fundet af søgemaskinerne.
Webshop, styrk dit indhold
Webshops har ofte kun lidt tekst på siderne, og det er derfor en udfordring at få vigtige sider som kategorisider til at ligge godt i Googles søgeresultater – simpelthen fordi der ikke er nok indhold til, at Google kan indeksere og rangere siderne (som du gerne vil have det).
Har du en webshop, bør du derfor have fokus på at få en god placering på dine kategorisider, og det kræver tekst. Ofte stemmer det ikke helt overens med, hvad en kategoriside egentlig prøver at opnå: At vise produkter inden for den enkelte kategori.
Derfor kan kompromisset være, at du skriver en kort tekst på 100-150 ord i toppen af din kategoriside. Resten af din tekst kan du skrive under de viste produkter på siden.
Derudover vil det styrke din SEO på din webshop, hvis du sætter en blog eller nyhedssektion op. I dine blogindlæg eller nyheder kan du gå i dybden med alle relevante emner inden for de produkter, du sælger.
Er dit website klar til Content SEO?
Du kommer ikke udenom Content SEO, når du arbejder med SEO. Så kom i gang med at skrive noget fantastisk indhold, der vil glæde din læsere. Brug de rigtige søgeord og sørg for en god struktur, både på dit website og i dine tekster. Du belønnes af Google.
Er du ikke vild med at arbejde med indhold, eller vil du bare gerne have hjælp til processen? intoto digital har erfaringen til at løfte dit website til en bedre placering. Ring blot til os på telefon 7026 7604 eller kontakt os her.